Skriv debatindlæg, der bliver trykt

(for journalister og kommunikatører)

Alle NGO’er, virksomheder og politiske organisationer ved, at adgangen til de mest eftertragtede spalter i landsdækkende dagblade kan gøre en verden til forskel, når de vil ud med et politisk eller strategisk budskab, der vækker genklang i befolkningen og på Christiansborg.

Men hvordan strikker man som journalist, kommunikations- eller pressemedarbejder et debatindlæg eller en kronik sammen, så teksten med al sandsynlighed passerer nåleøjerne på landets debatredaktioner?

Det giver dette kursus svarene på – og gør gennem praktiske øvelser og et individuelt skriveforløb deltagerne i stand til at mestre disciplinen, så de i fremtiden vil kunne gøre en stor forskel i jeres organisationers politiske arbejde.

To dage plus individuel sparring

Kurset, som jeg typisk afholder for politisk styrede presseafdelinger, består af to hele undervisningsdage, hvor deltagerne bliver indført i debatindlægget som genre og får konkrete værktøjer til at skrive og indsende tekster, der vil passere debatredaktionernes nåleøjer uden problemer. 

På kurset vil deltagerne: 

  • Blive knivskarpe på at indkredse deres hovedbudskaber – og blive gode til at vinkle dem, så de får størst mulig gennemslagskraft i debatlandskabet
  • Få en konkret model til, hvordan de strukturerer et godt debatindlæg
  • Blive i stand til at identificere og udnytte aktualitetskroge optimalt i deres indlæg
  • Lære at indlede deres indlæg med scener, der understøtter jeres kernebudskaber
  • Blive bevidste om, hvordan de kan bruge de forskellige debatgenrer og formater optimalt alt efter jeres hovedbudskaber
  • Få indblik i arbejdsgangene på landets debatredaktioner, så I har mulighed for at agere strategisk, når I sender indlæg ind eller kontakter en redaktør

Sammen med de andre på holdet udvikler deltagerne ideer til gode indlæg, og i perioden mellem de to kursusdage får alle mulighed for at prøve skriveteknikkerne af i praksis i et forløb, hvor de får individuel sparring og redigering.

Her vil jeg være sparringspartner på deltagernes indlæg – fra den spæde ide til teksten er pitchet til en redaktør og trykt i et landsdækkende dagblade.

Det siger mine kunder

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.